Spring til indhold

Christina Ørntoft

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christina Ørntoft

Christina Øyangen Ørntoft (født 1985) er en dansk tidligere fodboldspiller, der i sin aktive karriere spillede i Skovlunde, Brøndby og LdB Malmö FC samt på det danske landshold.

Aktiv karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Hun indledte sin fodboldkarriere som senior i Skovlunde IF, hvor hun spillede over 100 førsteholdskampe. I januar 2008 skiftede hun til Brøndby IF og spillede sin første kamp for klubben 30. marts hjemme mod Vejle i 3F ligaen. Allerede samme sommer skiftede hun til LdB Malmö FC. I 2012 vendte hun tilbage til Brøndby IF. Hendes position på banen var primært i midtforsvaret.

I 2005 blev hun udtaget til landsholdet, og hun spillede i alt 67 landskampe. Hun var med til VM i Kina 2007, hvor hun bl.a. spillede en kamp mod Brasilien over for stjernen Marta. I 2013 deltog hun ved EM i Sverige, hvor Danmark fik en delt tredjeplads sammen med Sverige. Danmark tabte semifinalen til Norge efter straffesparkskonkurrence.

Efter den aktive karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Ved siden af sin aktive karriere har Ørntoft taget en kandidatgrad i idræt[1] og været PhD-studerende i samme fag på Syddansk Universitet?[2]

Efter afslutningen af den aktive karriere har hun arbejdet med fodboldtræning i flere sammenhænge, blandt andet som fysisk træner for kvindelandsholdet samt i Brøndby IF og AB.[1]

I 2018 blev hun ansat som sportsfysiolog ved Team Danmark?[2]

  1. ^ a b Ny fysisk træner, abfodbold.dk, 21. september 2017, hentet 14. februar 2020
  2. ^ a b Christina Øyangen Ørntoft, LinkedIn, hentet 14. februar 2020{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en dansk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.